Ekstern sælger – til brandtekniske ventilationsløsninger
Vil du være med til at styrke brandsikkerheden i Danmark?
Hos Øland arbejder vi med systemløsninger inden for ventilation og brandsikring. Vi er en virksomhed med stærke rødder og en kultur, der bygger på samarbejde, faglig stolthed og en uformel tone. Her er der højt til loftet, og vi tror på, at et godt grin og en god dialog er lige så vigtig som en god proces. Vi er en del af en international koncern med stærke værdier og ambitioner. Hos os får du mulighed for at vokse - både i rollen og i organisationen. Vi tror på, at de bedste resultater skabes af mennesker, der trives og udvikler sig.
Hvorfor søger vi?
Vi oplever vækst og har travlt med projekter. Derfor søger vi en ekstern sælger, der kan rådgive, projektere og sælge brandtekniske ventilationsløsninger.
Om jobbet
Som ekstern sælger bliver du ansvarlig for salg af løsninger indenfor DS428 og DBI027. Du får en selvstændig rolle med stor frihed og ansvar for at opbygge og vedligeholde stærke relationer til ventilationsentreprenører, rådgivere og nøglekunder. Du kommer til at have kunder i hele DK.
Dine primære opgaver:
Rådgivning og projektering iht. BR18, DS 428 og DBI027
Udarbejdelse og opfølgning på tilbud
Teknisk rådgivning og sparring
Udvikle og pleje af netværk blandt rådgivere og entreprenører
Dialog med leverandører, samarbejdspartnere, brandrådgivere og ingeniører
Din profil:
Gerne erfaring med salg, enten indenfor ventilation eller beslægtede tekniske områder
Er selvstændig og struktureret med teknisk forståelse
Har flair for kundekontakt og kommerciel dialog
Kan kommunikere professionelt på dansk og engelsk
Det er en fordel, hvis du har kendskab til DS428 og DBI027, men vi sørger selvfølgelig for en grundig oplæring
Hvad tilbyder vi?
Et uformelt og samarbejdsorienteret arbejdsmiljø
Gode kolleger, der hjælper hinanden og har det sjovt sammen
Frihed under ansvar og mulighed for at præge din egen rolle
Fokus på personlig og faglig udvikling
Grundig introduktion og løbende kompetenceudvikling
- Afdeling
- Øland A/S
- Lokationer
- Thorsø