Driftschef

Om rollen
Som Head of O&M får du ansvaret for drift og vedligeholdelse af gadebelysning i landets kommuner – mere end 122.000 lyspunkter i byernes rum, der hver dag skaber tryghed, funktion og liv.
Afdelingen består af engagerede funktionærer og montører, som kan deres fag. Din rolle er at samle kræfterne, skabe ro og sikre, at projekter og kontrakter både startes og afsluttes med styr på kvalitet, økonomi og mennesker. Det kræver en leder, som tør tage beslutninger, kan stå fast i en konflikt og gennem tydelighed balancere hverdagens udfordringer.
Dit fokus
Du binder hverdagen sammen og giver klar retning, så opgaver og roller er tydelige. Du følger op, så planerne bliver til resultater, og du sikrer en balance, hvor både trivsel og effektivitet går hånd i hånd.
Du sørger for, at økonomien styres ansvarligt, og at kontrakter og projekter leveres rentabelt og i høj kvalitet. Du kender projektledelsens ABC og bruger den til at skabe overblik, drive processer fremad og sikre, at ting bliver gjort færdige – fra plan til aflevering.
Du kommunikerer åbent, står ved dine beslutninger og skaber respekt gennem handling. Det betyder, at kunder oplever os som en professionel partner, og at samarbejdet internt fungerer gnidningsfrit. Samtidig har du blik for forbedringer i processer og arbejdsgange – og du får dem gennemført i praksis.
Ansvarsområder
- Udvikle og implementere afdelingens strategi i tråd med virksomhedens mål.
- Tage det samlede ansvar for personaleledelse, onboarding, kompetenceudvikling og arbejdsmiljø.
- Skabe trivsel og ro i afdelingen gennem tydelig ledelse og klare prioriteringer.
- Sikre kontraktstyring, økonomi og rentabilitet med løbende opfølgning og rapportering.
- Fastholde kvalitet, sikkerhed og dokumentation i overensstemmelse med standarder, kontrakter og lovkrav.
- Styrke samarbejdet på tværs af organisationen, særligt med projektafdelingen og kontraktansvarlige.
- Udvikle afdelingen med fokus på fairness, ansvarlighed og kontinuerlig læring.
Om dig
Du er en leder, der kombinerer menneskelig forståelse med høj faglighed. Du ved, at trivsel og resultater hænger sammen, og du kan samle en afdeling om fælles mål. Du er ikke bange for at tage en beslutning, håndtere en konflikt eller stå fast, når det er nødvendigt – men du gør det med respekt og tydelighed.
Vi forestiller os, at du:
- Har erfaring fra en teknisk eller entreprenørnær virksomhed, hvor du har arbejdet med både drift og projekter.
- Kender dynamikkerne i entreprenørbranchen og kan navigere i dem.
- Behersker projektledelsens grundprincipper og kan sikre, at ting både startes rigtigt og afsluttes ordentligt.
- Har erfaring med personaleledelse af både funktionærer og timelønnede.
- Er vant til at arbejde med budgetter, kontrakter og dokumentation.
- Kommunikerer klart og skaber respekt gennem tilstedeværelse og handling.
Hvorfor søge?
Du får muligheden for at tage ansvar for en af Danmarks største driftsopgaver inden for gadebelysning. Her kan du sætte dit præg på en afdeling, hvor driften er garanteret – men hvor der er behov for tydelig ledelse, klare beslutninger og et skarpere samarbejde.
Det er en rolle, hvor du står tæt på hverdagen, men også får det strategiske ansvar for, at mere end 122.000 lyspunkter hver dag fungerer som de skal og skaber værdi for både borgere, kunder og samfundet.
Global virksomhed med lokal tilstedeværelse
EDF Danmark er en del af den globale EDF-koncern. Vi specialiserer os i at designe, vedligeholde og modernisere den tekniske infrastruktur for at skabe intelligente og bæredygtige lokalsamfund. Vores mission er at kombinere lokal ekspertise med global viden for at hjælpe vores kunder med at accelerere dekarboniseringen.
Vi er kendt for at levere en høj servicekvalitet og for at optimere den grønne omstilling for vores kunder.
I Danmark er vi ca. 90 kolleger, og har base i Hvidovre. Vi har medarbejdere fra flere dele af verden, og med en venskabelig omgangstone og ambitiøse vækstmål, har vi et godt samarbejde med stor faglig stolthed, variation og fleksibilitet i hverdagen.
- Afdeling
- EDF - Danmark
- Rolle
- Driftschef
