Løn og personaleadministrator

Er du en erfaren lønkonsulent, der trives med ansvar for lønadministration og har øje for optimering af systemer og processer? Hos Trioworld i Nyborg søger vi en dedikeret lønkonsulent til vores HR-afdeling, som primært vil stå for de månedlige driftsopgaver inden for løn. Samtidig vil du være med i beslutninger om forbedringer og ændringer på lønområdet, men du står ikke alene – vi sikrer, at du har støtte fra kolleger og eksterne eksperter, når det er nødvendigt.
Om jobbet
Som lønkonsulent får du det primære ansvar for at sikre, at vores lønadministration kører gnidningsfrit hver måned. Opgaverne omfatter:
- Lønberegning og lønkørsel for både timelønnede og funktionærer.
- Vedligehold og opdatering af vores tidsregistreringssystem, Zenegy Time.
- Håndtering af refusionsansøgninger, pensionsindbetalinger og ferieadministration.
- Udarbejdelse af rapporter om overarbejde, fravær og andre tidsdata.
- Besvare spørgsmål fra medarbejdere vedrørende løn og andre lønrelaterede emner.
- Medarbejderadministration i HR-ON
Du vil også være en central aktør i beslutninger om udviklings- og optimeringsopgaver på lønområdet, men du vil altid have hjælp og sparring fra interne og eksterne ressourcer til at rammesætte og drive disse projekter.
HR afdelingen er lille, så du vil også tage del i afdelingens ad-hoc opgaver.
Din profil
Vi søger dig, der har:
- Erfaring med lønadministration, gerne fra en produktionsvirksomhed, måske også med industriens overenskomst.
- Stærke kompetencer inden for timeløn og funktionærlignende løn samt kendskab til tidsregistreringssystemer som Zenegy Time.
- En selvstændig tilgang til driftsopgaverne, hvor du tager ejerskab for lønprocesserne.
- Evnen til at identificere og være med til at implementere optimeringer af systemer og processer i samarbejde med andre.
Det tilbyder vi
Hos Trioworld bliver du en del af et engageret team, men med selvstændigt ansvar for lønadministrationen. Du vil få en spændende og varieret hverdag, hvor driftsopgaverne fylder mest, men hvor du også vil kunne bidrage til udvikling, optimering og efterhånden tage ejerskab på flere HR-opgaver.
- Afdeling
- Trioworld
- Lokationer
- Nyborg
